KLUBMESTERSKAB KORAL

Hen over året afholder svømmeklubben nogle arrangementer, som du som medlem, kan deltage i. Du kan se vores sæsonkalender i venstre menu, under 'kalender'.
Klubmesterskabet i KORAL har eksisteret næsten siden opstarten af Koral i 1974, og afholdes sidst på året.

Det giver vores svømmere mulighed for at vise, hvor dygtige de er, og dyste internt. Det er også startskuddet til begynder stævner.
Derfor svømmes der efter de korrekte svømmeregler fra 50m løb og op, dette betyder, at tiderne kan anvendes officielt, men også at der også diskes, hvis man ikke følger reglerne.  25m løbene er beregnet til vores små svømmere, der må svømmes ned bælte, hajfinner og plade/aqua orm, men ikke våddragt, dog skal stilarter respekteres, dvs. der svømmes på ryggen i ryg, og brystsvømning når dette er disciplinen, og ja, fri er jo fri J
 
Hvordan deltager man?

Tilmelding via conventus for alle de svømmere der ikke svømmer på Talent- Konkurrence- eller Eliteholdet. Holdkap er tilmelding via din træner.

Hvornår møder man?
Der er fælles indmarch, hvilket betyder man møder 20 min inden stævnestart, medmindre andet er aftalt med din træner.

Er der medaljer til alle?
Der er Guld, Sølv og Bronze medaljer i alle løb. Der kan være flere heat i et løb. Der er årgangen og ikke dagen for din fødselsdag der bestemmer hvor du placeres.
25 m er det medaljer pr. årgang, dog må du maks. være 11 år og det yngste er 6 år og nedefter.
50 m er der 2 årgange slået sammen pr. løb, dvs. ex. Årgang 06+07 svømmede sammen i 2021.
100 m løb og op svømmer alle mod alle og der er vandrepokal til 1. pladsen

Hvad er opvisningsløb?
Disse er beregnet til de svømmere der ikke kan deltage i de andre løb, dvs. de helt små. I disse løb er der erindringsmedaljer til alle. Hvis svømmeren deltager i opvisningsløbet, kan der ikke stilles op i de andre løb.

Hvordan fungerer holdkap?
Plask og Leg/Begynderbørn
25 M: Der svømmes 4 på hvert hold. Deltagerne skal gå på samme svømmehold, det er 1 bane i det store bassin, så der skiftes i den lave ende
 
Let øvede/Øvede
50M: Der svømmes 4 på hvert hold. Deltagerne skal gå på samme svømmehold, det er 2 baner i det store bassin. Den samme svømmer må gerne svømme 2 gange, dog ikke lige efter hinanden

Aspirant/Konkurrence/Talent/Elite
50M: Der svømmes 4 på hvert hold on der skal være mindst 1 pige på hvert hold. Deltagerne skal gå på samme svømmehold, det er 2 baner i det store bassin. Den samme svømmer må gerne svømme 2 gange, dog ikke lige efter hinanden
 
 
FINA Svømmeregler kort, og kun forklaring til de mindste svømmere, der endnu ikke har lært de korrekte vendinger:


STARTEN

 
Starten i fri svømning, brystsvømning På overdommerens lange fløjt skal svømmeren træde op på startskamlen og blive stående der. På starterens kommando "På jeres pladser" skal svømmerne øjeblikkeligt indtage startstillingen med mindst 1 fod på forkanten af startskamlen. Hændernes stilling er underordnet. Når alle deltagerne er i ro, skal starteren afgive startsignalet. (link til start)
 
Starten i rygsvømning og medleyholdkap skal ske i vandet. På overdommerens første lange fløjt skal svømmerne omgående springe i vandet. På overdommerens andet lange fløjt skal svømmerne øjeblikkeligt indtage startstillingen. Når alle svømmerne har indtaget deres startstilling, skal starteren give kommandoen "på jeres pladser".
 
Enhver svømmer, der starter før startsignalet er givet skal diskvalificeres. Hvis startsignalet lyder før diskvalifikationen erklæres, skal løbet fortsætte og den eller de svømmere, der tyvstartede, skal diskvalificeres efter løbets afslutning. Hvis diskvalifikationen erklæres inden startsignalet gives, skal dette ikke gives, men de resterende svømmere skal kaldes tilbage og starte igen. Overdommeren gentager startprocedure begyndende med det lange fløjt (det andet lange fløjt i rygsvømning)
 

FRI SVØMNING

 
Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly.
 
Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved fuldførelse af hver bassin længde og i mål.
 

RYGSVØMNING

 
Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linje i vandet med ansigtet imod startenden og holde med begge hænder på startgrebene.
 
Ved startsignalet og efter vendingen skal svømmeren sætte af og svømme hele løbet på ryggen
 
I mål skal svømmeren røre endevæggen i rygliggende stilling på hans/hendes respektive bane.
 

BRYSTSVØMNING

 
Fra starten og under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark, i nævnte rækkefølge. Alle bevægelser med armene skal være samtidige og i samme vandrette plan uden skiftende bevægelser.
 
Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder adskilte og samtidig i.
Svømmeklubben Koral
Gesagervej
8722 Hedensted
E-mail: mail@koral-svom.dk


Svømmeklubben Koral | Gesagervej 68 | 8722 Hedensted