OBS !!  
Nedenstående er vigtigt for dig, hvis du allerede nu ved, at du eller dit barn også skal være medlem i Svømmeklubben Koral efter sommerferien 2011.


TILMELDING OG INFORMATION FRA SVØMMEKLUBBEN

 

Kære svømmer

 

Svømmesæsonen 2010-2011 nærmer sig sin afslutning og vi skal snart ønske hinanden en god sommer. Inden vi går på sommerferie, vil vi dog gerne bede jer om følgende:

 Tilmelding til den nuværende sæson.
VIGTIGT FOR AT FÅ FØRSTE-PRIORITET!

Vi vil gerne bede alle svømmere om at tilmelde sig IGEN til forårssæsonen 2011 på vores hjemmeside:
www.koral-svom.dk.


Andet faneblad hedder ”tilmelding holdinfo”. Herefter finder I det hold, som I går på nu og tilmelder jer, som et nyt medlem.

Kontingentet er kr. 0, da det jo allerede er betalt. Dette gøres for at nuværende svømmere i Koral næste år får førsteprioritet til tilmeldingen til efterårssæsonen 2011.

Tilmelding til den næste sæson

Når vi åbner for tilmelding til efterårssæsonen 2011, vil der blive sendt en e-mail ud til alle svømmere, som har tilmeldt sig elektronisk over hjemmesiden www.koral-svom.dk jf. ovenstående.

Nuværende svømmere vil få 2-3 uger til at tilmelde sig inden, der åbnes op for nye svømmere. Der bliver fremover kun blive prioriteret imellem nuværende medlemmer og nye medlemmer. Dette betyder, at svømmerne ikke er garanteret en plads på deres nuværende hold, men det går efter først-til-mølle for de nuværende Koral-medlemmer og de resterende pladser fordeles også efter først-til-mølle en 2-3 uger senere til nye medlemmer.

Mangel på trænere

Igen i år har vi desværre været nødt til at sige farvel til nogle trænere pga. studier, arbejde eller en lille velfortjent pause. Det betyder, at vi desværre har nogle svømmetider og hold, som vi bliver nødt til at aflyse næste sæson medmindre vi finder nye trænere. Hvis der er nogen af jer, som går med en træner i maven, så ring og hør nærmere på telefon 20 63 16 97 Gitte Merete Nielsen eller gitte.ib@hafnet.dk.


Information om fremtidig holdopdeling

Når vi siger velkommen til en ny svømmesæson 2011-2012, vil Koral arbejde hen imod en ny struktur med henblik på at forbedre undervisningen, så timerne i svømmehallen bliver sjovere for både børn og trænere.

Første etape af ændringerne sker efter sommerferie, hvor du skal starte med at svømme igen. Som du kan se af nedenstående skema, så bliver Koral opdelt i 3 afdelinger.  

 

Sport

 

 

 

Motion

 

Svømmeskolen

 

-          En afdeling som vi kalder Svømmeskolen – her kan man lære at blive fortrolig med vand og svømme

-          En afdeling som vi kalder Motion hvor man kan svømme for sjov, få motion og have det rart

-          En afdeling som vi kalder Sport, hvor der er mulighed for at gå mod toppen – evt. bliver elitesvømmer.

 

Dette har vi gjort for at sikre en bedre og mere ensartet træning på de forskellige hold, sikre flow af svømmere fra lavere til højere niveauer på alle hold – for dermed at tilgodese alle de dygtige svømmer vi har.

For at kunne levere en så god svømmeundervisning som mulig er det vigtigt for os, at der ikke er for stor spredning på de enkelte hold.  Derfor har vi lavet en beskrivelse af hvert hold, den indeholder;

-          Krav til hvad svømmeren skal kunne for at blive optaget på et hold

-          En beskrivelse af hvad der arbejdes med i løbet af en sæson

-          Hvilken hjælp der er brug for fra forældrene for at børnene kan svømme på et hold

 

Disse beskrivelser vil blive lagt på hjemmesiden, når der skal tilmeldes til den næste sæson og skal bruges til at indplacere svømmere på det niveau-mæssige rigtige hold. Er en svømmer blevet placeret på et for højt eller for lavt niveau, vil vi forsøge at finde en anden svømmetid til svømmeren. DET VIGTIGST EER DOG, AT FØLGE TRÆNERENS ANVISNINGER. 

Svømmeklubben Koral | Gesagervej 68 | 8722 Hedensted | Tlf.: 75892925 | mail@koral-svom.dk| CVR nr.32690041